Da vi flyttede til vores hus for snart 8 år siden var vi fulde af forventning til hvad vi skulle dyrke i vores køkkenhave. Stor var skuffelsen da det første forår afslørede en kæmpe guerillahær af slimede dræbere der åd alt på deres vej. Svigermors hjemmepottede tagetes og mine squashplanter var ikke til at finde efter bare én nat.
Løbeænder viste sig at være løsningen. De er effektive, underholdende og lette at holde. Og nogle af dem er endda flittige æglæggere.
Ænderne bor i et hus bygget på en Europalle. Vi har fire og det går rigtigt fint. Der er strøet med halm omkrig dem og vi har bygget en rævesikret andegård, som de er i om natten eller hvis vi er hjemme til at lukke dem ind ved skumringstid.
Det er vigtigt for ænder at kunne bade. Derfor har vi en gammel børnesandkasse med and de kan hoppe op i. Den skal tømmes jævnligt, for de mudrer vildt meget. Ænder snadrer, det vil sige de sier ligesom mudder og jord gennem næbbet for at filtrere smådyr fra. Derfor har de brug for at skylle næbet og derfor bliver vandet så hurtigt snavset. Jeg har en ambition om at kunne lave en bassin til dem som når det tømmes kan vande i drivhuset.
Vi har i foråret prøvet at klække vores egne æg. Det var en delvis succes, da en del at ællingerne døde inden de kom ud. Årsagen er uvis, men måske var temperaturen i rugemaskinen en anelse for høj eller også kiggede vi for meget til æggene. Til foråret prøver vi igen regner jeg med eller også lader vi en af ænderne ruge. Vi har dog ikke set nogen parring finde sted med den nyeste andrik, Mokka. Det er jo da en forudsætning, men ellers ruger vi lidt nye gener ud indendørs.
Ællingerne fodres med en opstartsblanding til fjerkræ der langsomt spædes op med voksenfoder. De voksne får en blanding fra forderstofcentralen. Ind imellem tilsætter vi lidt tørgær. Du kan have problmer med bentøjet, men det forsvinde lynhurtigt hvis man tilsætter lidt tørgær – vist nok fordi det indeholder et B-vitamin de kan have svært ved at få nok af ellers.
