Haven

1. runde blev et nederlag!

– Men hævnen bliver sød, Løgminérflue!!!

Da jeg sidste år til min skræk så at der var noget orangebrunt i mine hvidløg, tog jeg det ikke så tungt. Det så ud til at eg ville kunne skære udenom når løgene skulle i brug. Hvad ved man som relativt ny haveejer. De blev gemt og jeg har endda sat fed af dem. Indtil videre holder de sig, men min forventning er ikke at de klarer sig helt til foråret som de plejer, og det skyldes det jeg siden har indset må være løgminérfluen. Men nu var jeg ude at se til mine flotte, kraftige porrer i går og kunne konstatere at de ikke stod til at redde for kravl! Så nu er kampen sat ind og jeg har tænkt mig at vinde 2. runde!

Løgminérfluen

Løgminérfluen vandrer ind sydfra og lægger sit charmerende afkom i alle løgplanter, men især porrer. De klækkes i marts/april og bliver til 3 mm store fluer. De lægger så æg ned i plantevævet og nye larver kan æde løs. Næste generation af fluer lægger æg i august. Larverne af 2. generation ligger så klar til at flyve i det tidlige forår året efter.

Fluen er der ikke mange der har set, men dens afkom minérer lange tunneller i planterne der følgeligt vokser dårligere, bliver svære at tilbedere uden de uønskede proteiner og fostrer næste generation af fluer. Løgplanterne er bare til at kassere. Ikke noget med at kompostere! Lige lukt i skraldespanden! Ellers ligger de bare og forpupper sig mens de venter på at det bliver forår.

Hvad kan man så gøre ved det?

  • Hvis du planter porrer sent, kan du snyde de første generationer af fluerne, da de ikke har et sted at lægge æg. Plant porrerne ud i maj (forspir dem i drivhus men husk også her overdækning.
  • Brug insektnet fra marts til maj og igen fra august til oktober for at beskytte dine planter.
  • Overvej biodiversitet i din have, da det kan have en positiv effekt.
  • Hvis du kender til nogen skadedyrsbekæmpere, der spiser løgminérlarver og fluer, er det værd at dele denne information i en kommentar, da det kunne være en interessant og økonomisk løsning.

Læs mere om løgminérfluen her:

https://www.plante-doktor.dk/loegminerfluen.html, https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/1627.html, https://www.karnamaj.dk/vinterloeg-og-loegminerfluer/: 1. runde blev et nederlag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *